Bygherre - Maycon
Adresse - Odense
Areal - 10.500 m²
Status - Under opførelse
Projekt
På denne attraktive grund ved Promenaden i Odense ønsker vi at skabe en varieret og spændende bebyggelse af meget høj funktionel og arkitektonisk kvalitet. Bebyggelsen er planlagt med vægt på at sikre gode boliger af varierede størrelser og typer.
Bebyggelsen består af 4 hvide bygningskroppe med partier af f.eks. gylden elokserede alu plader og vinduer, der med sin varme glød giver kontrast, karakter og variation til den hvide bebyggelse.
Bygningskroppene trapper ned fra 7-4 etager fra Finlandsgade i øst mod Åløkke skolen i vest. Hver bygning falder en til to etager, således at bygningerne tilpasser sig den “næste” bygning i højden. Der skabes på den måde et skulpturelt og varieret udtryk med mulighed for etablering af penthouse lejligheder med eksklusive tagterasser. Tagene udføres som grønne tage med planten Sedum urt på tagpap.