Adresse Mørdrupvej. Espergærde
Areal - 4746m²
Status Priskonkurrence
Projekt
Med dette projekt er det tanken at fjerne det gamle rådhus og erstatte det af en boligbebyggelse bestående af en kombination af rækkehuse og punkthuse. Rådhusparken omdannes til en parkbebyggelse med boliger.
Det er tanken at lade tre punkthuse i tre etager strække sig langs Mørdrupvej og skabe en afskærmning af boligområdet
for de lavere et-plans rækkehuse inde på grunden.
De landskabelige kvaliteter på grunden udnyttes til at skabe en bebyggelse, hvor grundens naturlige fald mod nord bruges til at skabe en opdeling af boligerne og give en privathed til disse.
En intern boligvej bugter sig hen over grunden. Vejen har indkørsel fra både Mørdrupvej og gefionsbakken.
Vejen er tænkt udført med belægningssten eller fliser, der falder naturligt ind i parken, og bruges som mødested, til leg og til bevægelse.
Langs gaden er der lommer med parkeringsbåse, der fremstår i græsarmering, der understreger det grønne element.
De store gamle træer på grunden er af høj værdi for bebyggelsen og søges så vidt muligt bevaret som centrale og værdifulde elementer i den nye park.